Find den rette beliggenhed til din virksomhed

Det er ikke ligegyldigt, hvor din virksomhed ligger henne i landet. Der er mange faktorer at tage hensyn til, og for at hjælpe dig og sikre, at du ikke glemmer noget vigtigt, har vi lavet en oversigt over de vigtigste faktorer, som knytter sig til din virksomheds beliggenhed. Læs med her og bliv rustet til at træffe det helt rette valg.

Din virksomheds art

Først og fremmest skal du være bevidst om, hvilken type virksomhed du driver, og om du på den baggrund alene er ”bundet” til en særlig beliggenhed. Det kan være, at du sælger nogle helt specifikke varer, eller at du skal bruge nogle helt specifikke produkter i din virksomhed, som du kun kan få ét sted.

Dine kunder

Vores næste punkt læner sig lidt op ad det forrige, idet det drejer sig om dine kunder. Det kan nemlig også være, at din kundegruppe alene bestemmer, hvor i landet dine lokaler skal ligge. Du kan også vende den om og tænke på, om der er en særlig målgruppe, du meget gerne vil nå og dermed gøre til kommende kunder.

Infrastruktur

Det tredje punkt er på en måde en liga for sig. Dit kommende kontor skal naturligvis ligge et sted, som giver transportmæssigt mening for dig, dine medarbejdere og dine kunder. Det skal være nemt at komme til, og det skal i høj grad også være nemt at komme derfra og videre ud i landet og verden.

Priser

Det sidste punkt, vi skal nævne, er prislejet i det område, som du kigger i. Du skal naturligvis være realistisk. Hvis alle dine forudgående tanker og ønsker peger i retning af, at din virksomhed skal ligge lige midt i København, så er det jo ikke sikkert, at det kan lade sig gøre – ikke i starten i hvert fald. Sørg derfor for at være realistisk, så du ikke kører din virksomhed i sænk alene ved huslejen på dine lejede lokaler.